Del på:

4 Marketing Trends: 2019

I den digitale verden skabes, udskiftes og rangeres trends hurtigere end på noget andet marked, og i nogen anden branche. Den digitale tid drejer hurtigere end nogen anden. Den drejer sig om én ting, som også svarer på spørgmålet:

Hvorfor gør virksomheder og bureauer klogt i at holde sig opdaterede om de digitale trends i 2019?

Google’s Udvalgte

Markedsføringen i 2018 har især båret præg af erfaringen med video content og influencer marketing fra 2017. Men et klogere spørgsmål vil søge svar på:

Hvilke tendenser konverterer til trends i år 2019?

SEO

Rangeringen af det digitale materiale, på brugernes hitliste, afhænger af arbejdet med SEO.

Det handler for virksomheder og bureauer om at optimere materialet, så det bliver accepteret og prioriteret af søgemaskiner som Google og Bing. Søgemaskinerne er konstrueret med dynamiske algoritmer, der ændrer sig i takt med teknologiens hastige udvikling samt brugernes omgang med samme.

Algoritmer: De regelsæt, der bestemmer, hvorvidt virksomhedernes annoncer skal belønnes med højere relevans og rangering.

Digitale trends udspringer og determineres på denne måde af vekselvirkningen mellem teknologien, brugernes adfærd på det digitale marked og algoritmernes fokus på bedste løsninger.

Bureau Missionen

Inden vi løfter sløret for de digitale trends 2019 fastslår vi, at bureauernes evne til at forudsige og aflure ikke er afgørende for evnen til at føre virksomhederne i mål med markedsføringen. Markedsføringsmaterialets relevans defineres altså ikke udelukkende ud fra virksomhedens forståelse for de digitale trends.

De grundlæggende kvalifikationer indenfor eksempelvis: Grammatik, semantik, retorik, komposition og grafisk design skal være til stede, før materialet overhovedet bliver taget i betragtning.

Derudover findes der naturligvis altid den grundlæggende tekniske forståelse, som eksempelvis: Back Link, Topic Clusters og Cloaking, hvor sidstnævnte i længere tid er blevet brugt som snydekode til kvalifikationen.

Lad dig ikke friste af kortsigtede virkemidler – forestil dig, hvad “kortsigtet” er for en størrelse i en verden af digitale trends, hvis relevans skifter hurtigere end modebranchen.

Vi skal lære af tendenserne. Vi skal se mønstret, og vi skal handle efter det.

Trend 1: Influencer Marketing

Et emne, der spirede primo 2016, sprang ud som det helt store virkemiddel ultimo 2017. Influencer marketing er stadig et af de helt store emner herhjemme, og i det meste af den internationale digitale verden.

Konceptet tager udgangspunkt i et urgammelt fænomen kaldet: Inspiration. Vi lader os alle inspirere af alle mulige forskellige opfattelser og oplevelser. Ind imellem oplever vi inspirationen som en åbenbaring og inspirationskilden tillægger vi en stor grad af pålidelighed. Vi hengiver os til kilden, og mere intenst bliver det, hvis kilden er en person. Et Idol.

Vi har alle klædt os, eller handlet efter samme mønster, som vores idoler. Vores idéer og meninger bliver sågar formet af vores idoler. I de mest ekstreme tilfælde er vi blevet manipuleret til at gøre ting som vi normalt ikke vil have gjort – nikker du genkendende?

Denne manipulation er blevet pudset op til et begreb, der lyder langt mere positivt og appetitligt: Indflydelse. 

Der skal nok findes en person derude, der indebærer blot nogle få af de samme værdier som virksomheden selv. Der findes dog en forskel ved, at nogle af de personer har hundreder, tusinder eller millioner af følgere bag sine meninger, holdninger og handlinger – heriblandt din målgruppe.

Hvorfor ikke give denne person en smagsprøve på dit produkt, og et par kroner for at dokumentere en positiv oplevelse med produktet?

Der er vidst ingen grund til at uddybe. Denne trend er desuden ved at være en gammel nyhed, hvorfor taktikken bag bliver mere og mere kompleks. Følgerne har efterhånden forstået, hvornår deres idoler sælger for en anden virksomheds Influencer Marketing, og hvornår de er tro mod sig selv – dermed bliver jagten på det rette match udfordret.

Trend 2: Social Media

Influencer Marketing er blandt de trends, der har hersket på de sociale medier. Sociale medier er nærmere en platform for en gruppe af trends. Det er efterhånden en platform på størrelse med det traditionelle internet. Der er derfor ingen god grund til ikke at udnytte det gunstige sociale univers af trendsættende muligheder.

Social Messaging & Chat Bots

Har du nogensinde modtaget en standardiseret besked fra en ven eller bekendt, eller et brand du følger på de sociale medier? Budskabet kan være forbundet med et event, en koncert, en opfordring til at deltage, udfylde eller opleve et bestemt produkt.

Det er efterhånden et udbredt marketingstunt, som også kendes fra mails spam. Denne form for spam fortjener dog ikke en negativ ladning, endnu. Formen som trenden udgør nu, er i virkeligheden ganske personlig. Medlemmer af målgruppen udvælges personligt – eller i hvert fald fordi, at det virker personligt.

Som med alle andre trends, så afhænger det i bund og grund om, hvordan man udfører markedsføringen. Det bør derfor også overvejes, hvorvidt brugen af de helt store tale emner: “Chat Bots”, integreres som en del af markedsføringen.

Chat Bots er en automatiseret udgave af manuelle sociale sende-funktion. En service, der også forventes at løsrive sig fra de sociale medier og hjemmesider, for dermed at fremgå tydeligere af mobilenenhedernes besked-funktion. Chat Bots har eksisteret længere en virtual reality, og de bevæger sig hastigt frem mod en form, der er i stand til at samle informationer om dine hverdagsrutiner. Informationerne bruger den til at udregne, hvilke mulige handlinger, der matcher dine fremtidige planer.

Forestil dig en hverdag med digitale påmindelser, der bringer behov og foretrukne spisesteder eller webshops tættere. Så ser du, hvilken retning markedsføring skyder med funktioner som Chat Bots.

Social SEO

Vi er ikke helt sikre på, hvad der kom først: Social Messaging eller Social SEO. Nu, hvor vi kommer fra Social Messaging, så lad os forklare det ved at kaste blikket på en situation, hvor en virksomhedsprofil sender en opfordring til handling.

Det kan være gennem Social Messaging, et blogindlæg eller et opslag på Facebook, LinkedIn eller Instagram. Situationer, hvor brand awarenes er på sit højeste, men hvor autencitet og troværdighed er glippet i farten.

Hvis du så gerne vil underbygge beskeden, opslaget eller blogindlægget med en smule autencitet og troværdighed, i denne verden af massekommunikation og fake news – hvad gør du så som beslutningstager inden for PR, markedsføring og lignende?

Du beder direktøren lave en personlig udtale på de sociale medier.

Det handler naturligvis om at benytte direktørkortet i passende situationer, for hvis direktøren bliver for brugt … når der er tale om kernen i organisationen, så giver resten sig selv.

Stories & Live Video

Siden Snapchat introducerede “My Story” funktionen, har Instagram og Facebook bragt det til et niveau, der er svært at ignorere for marketingsspecialisten 2018.

Instagram har draget stor nytte af trenden, der bringer personlige billeder og videoer frem for offentlig skue – men kun i 24 timer. Hele konceptet tager udgangspunkt i de 24 timer. Her er der er mulighed for, at skabe indsigt i virksomhedens hverdag, på et nærmere jordnært niveau.

Der er med tiden indført funktioner, der skaber yderligere plads til markedsføring af produkter og begivenheder. Såkaldte “Call To Action” funktioner som eksempelvis “Swipe”, hvor de besøgende swip’er sig ind i skemaet over konverteringer.

Set med psykologiske goggles, så er 24 timers annoncer en effektiv måde at skabe engagement og “brand awareness”, hvis ellers mediet bliver brugt med rette tilgang.

Live Video er derimod en autentisk efterkommer, der bygger på tankerne bag “Live Stream”. Det er endnu uvist, hvorvidt My Story allerede har peak’et, men der er ingen tvivl om, at 2019 byder på mere Live Video.

Rent psykologisk er det dragende for publikum at få muligheden for at være blandt de første øjne på forestillingen.

Trend 3: Video Marketing

Digitale videoer på internettet er efterhånden et velkendt fænomen. Måden det bliver brugt på idag, kaster en tæt skygge over de traditionelle reklamer i fjernsynet. Grunden er til gengæld gennemsigtig, for mulighederne ved net-videoerne er uendelige. Mulighederne for Call To Action og direkte salg stiger mærkbart i takt med teknologien og udvidelsen af de brugerflader, der skabes til brug for markedsføring og selvpromovering.

My Story og Live Video er blot grene, der udspringer fra parringen af sociale medier og muligheden for at markedsføre gennem videomateriale. Dette er foruden det faktum, at:

  • Forudsigelser peger på, at 50% af alle seere – fjernsyn vs. Internet – fordeles med 50/50 til hver i 2019.
  • 2,5 timer dagligt, er tiden seerne i gennesnit bruger på hver af medierne.
  • 45 minutter bliver i gennemsnit brugt på mobile enheder

Tiden, der bliver brugt på nettet, og på digitalt videomateriale overtager større procentdele årene frem efter. Derfor forudser vi, at der bliver investeret flere penge i web videoer, sociale medier og web ads i det nye år.

Trend 4: Smart Speakers

Smart Speakers har været et større taleemne i USA end herhjemme i Danmark. Men som så meget andet ser vi, hvordan vi adopterer amerikanernes vaner, når det kommer til teknologiens udvikling.

Smart Speakers er stemmestyrede højtalere, der læner sig op af Apples Siri funktion. Du søger måske bestemte informationer, der fremlægger opskriften til aftensmaden. Her vil de aktører, der har lagt størst fokus på denne annonceplads blive præsenteret af fremtidens Smart Speakers. Her præsenteres Layback’s opskrift på digital profilering naturligvis, hvis spørgejørgen søger svaret på, hvordan han skaber et tillidsfuld omdømme for sin virksomhed.

I en undersøgelse blandt brugerne i USA har over halvdelen (65%) “udtalt”, at de ikke ville kunne leve uden deres Smart Speaker i dagligdagen. Der er her tale om produkter som:

  • Google Home
  • Guardian Voice Lab
  • Apple HomePod
  • Amazon Alexa

Stof til Eftertanke

Måske har du oplevet, at du efter en telefonisk samtale om et bestemt emne går ind på LinkedIn, Facebook eller Instagram. Her oplever du et digitalt dejavu, da emnet du netop har talt om fremgår i en sponsoreret reklame.

Hvor informationerne kommer fra, er der ingen der ved!?

Uanset, hvordan vi stiller os skeptiske overfor teknologiens udvikling, så er og bliver det en realitet, som vi må forholde os til. 

Vi vælger at forholde os positivt. Og vi vælger at finde en personlig måde at udnytte denne og lignenede trends på. Vi ser det som en mulighed for at sabe kontakt med målgruppen, der altid søger en lettere adgang til produkterne.

Layback Konklusionen

De digitale trends former sig I større grad efter audio og video medier. Automatisering og personalisering omfavner de virkemidler, der taler direkte til menneskets travle hverdag, og som viser vejen til en lettere – og mere tiltalende – omgang med hverdagens rutiner. De digitale trends 2019 er borgerens personlige tjeneste, og virksomhedernes direkte adgang til opmærksomhed.

I algoritmernes slaraffenland findes der ingen forvisninger om, hvorvidt tendenserne konverterer til trends. Vi kan til gengæld forberede en liste af våben, der med stor sandsynlighed kommer til at gavne de digitale profiler, når de fortsætter rejsen i den pixelerede virkelighed.

Måske har landskabet udformet en helt anden sti, når året skydes igang?

Vil du vide, hvordan vi opruster til digital markedsføring i 2019 og fremefter?

Kontakt os nu, og få et indblik.

Hvad er en landingpage?

Læs evt. indlæg om SEM (search engine marketing)


Udgivet af Oliver Lyderik