Del på:

7 fordele ved at outsource din markedsføring

Du står i den situation, at du gerne vil i gang med markedsføring for at få øge salget i din forretning. Men du er i tvivl om, hvorvidt det er bedst at ansætte en marketingansvarlig, få en eller flere af dine nuværende ansatte til at gå i gang med noget markedsføring eller om du skal outsource til et marketingbureau.

Vi giver dig 7 fordele ved at outsource din markedsføring, som højst sandsynligt vil få dig til at se de mange fordele ved at samarbejde med et bureau.

1: Et bureau er billigere end at ansætte

Selvom du (muligvis) synes, at den pris et bureau tager for at udføre din markedsføring er høj, så er det faktisk i langt de fleste tilfælde billigere, end det er at ansætte en ny medarbejder til at udføre din markedsføring. Tænk bare på de ressourcer, du skal bruge på at få kørt en ny medarbejder ind i en ny stilling i din virksomhed. Der er også alle de omkostninger til kontor, lønninger, ydelser og udstyr at spare.

2: Din virksomhed kan fokusere på det, den er god til

Din virksomhed har nogle kernekompetencer, og det samme har dine medarbejdere. Hvis de kernekompetencer ikke er markedsføring, vil det være en stor ulempe for dig at begynde at bruge mandetimer på at en medarbejder skal lave noget, som ikke er det, han eller hun er bedst til. Ved at lade din egen virksomhed fokusere på det, den er god til, og lade marketingbureauet klare markedsføringen, som de er gode til, vil du få langt mere for pengene.

3: Spar tid

I forlængelse af fordel nummer 2, kommer her fordel nummer 3. Du vil nemlig kunne spare tid ved at outsource din markedsføring af den simple grund, at det er bureauets kernekompetence. Dermed har de det fornødne kendskab til diverse marketingaktiviteter, og hvordan din virksomhed kan få mest ud af dem. De har højst sandsynligt allerede styr på markedsanalysen og brugeradfærd for din forretning. Det betyder, at du ikke behøver at bruge ressourcer på at foretage det forudgående arbejde på samme måde, fordi marketingbureauet bliver betalt for at gøre det.

Et bureau har også adgang til eller ved, hvordan man finder den relevante data, som din markedsføring skal bygge på.

4: Mere effektiv markedsføring

Et bureau, der beskæftiger sig med markedsføring, har en solid viden indenfor feltet – især inden for hvad der virker, og hvad der ikke gør. Alle tiltag er baseret på data om dine kunders behov og adfærd, så du ved, at du bruger dine markedsføringskroner effektivt og mest optimalt. Det er blandt andet her, du skal trække på markedsføringsbureauets viden. Dermed vil du – frem for selv at skulle prøve dig frem – få langt mere effektiv markedsføring fra dag ét.

5: Der er færre risici forbundet med det

I og med at du ikke investerer i noget internt i din virksomhed, er der også færre risici forbundet med at outsource. Ansvaret ligger nemlig hos den, du samarbejder med om din online markedsføring, hvilket betyder at du kan stille krav til, at den aftale, som i indgår, skal overholdes. Samtidig har du mulighed for at stoppe samarbejdet, hvis du ikke længere ønsker, at bureauet skal stå for din online markedsføring.

6: Du kommer i gang med det samme

Hvis du selv skulle stå for din markedsføring, var der tusinde andre ting, du kunne se dig selv gå i gang med, forinden du får sat dig ned og lægger en egentlig strategi for, hvordan du skal gribe det her markedsføring an. Når du vælger at outsource, er det egentlig bare at sige “Go!”, og så skal du ikke tænke på så meget andet.

Det er eksempelvis især de marketingaktiviteter, der kræver et langvarigt arbejde – som SEO – der hurtigt kan trække ud, hvis man vælger at lave det in-house, og så kan der pludselig gå rigtig lang tid, inden man kan se en ROI.

7: Det hele spiller bare

Hvis du tilmed vælger at outsource alle dine marketingaktiviteter samlet til et bureau, vil der skabes en rød tråd i alle aktiviteterne. Det betyder, at din markedsføring bliver endnu mere effektiv, så du løbende opnår resultater, der bidrager til at nå de overordnede forretningsmål.


Udgivet af Sasja Andersen