Del på:

Hvad er et lead?

Leads er et begreb, som bliver brugt indenfor salg og marketing, når man refererer til en potentiel kunde, som har vist interesse i virksomhedens produkter eller services. Der er skelnes mellem varme og kolde leads, hvor de varme leads har større tilbøjelighed til at købe virksomhedens produkter eller ydelser, end de kolde.

Der er kun tale om et lead, hvis virksomheden har informationer om personen, som gør det muligt at kontakte dem efterfølgende. Informationerne kan eksempelvis være:

  • Navn
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer.

Samtidig skal et lead have autoritet til at købe virksomhedens produkter eller services. Informationerne kan være indsamlet, ved at en person har tilmeldt sig et nyhedsbrev, oprettet sig som bruger i en webshop eller på anden måde har udfyldt en formular.

Hvad er leadgenerering?

Leadgenerering er en metode, som virksomheder benytter, når de ønsker at øge interessen omkring deres produkter, services eller andre ydelser.

Formålet med leadgenerering er, at virksomheden skal indsamle værdifuld data om deres leads, som eksempelvis kan bruges i deres online markedsføring til at:

  • skaffe nye kundeemner.
  • opbygge en god database.
  • sende nyhedsbreve.
  • gøre opmærksom på virksomhedens produkter, services eller andre ydelser.

Den data, der bliver indsamlet, skal bruges til at henvende sig til personen på et senere tidspunkt eksempelvis gennem et nyhedsbrev. En måde at få nye leads på, er, ved at designe landingpages til formålet, bruge hjemmesiden eller bruge webshoppen. Fokus er dermed ikke på at sælge virksomhedens produkt eller service, men derimod at indsamle oplysninger, som skal skabe en kunderelation. Det er altid en fordel at tilbyde personen noget, som fx en gratis guide med relevant information.

Hvorfor fokusere på leadgenerering?

Det kræver en målrettet indsats,tålmodighed og forskellige ressourcer at indsamle leads og tilhørende data.

Alligevel er det vigtigt at fokusere på det, fordi leadgenerering er helt centralt og vigtigt, når en virksomhed ønsker at konvertere en potentiel kunde til en betalende kunde. Ved at fokusere på at generere leads, kan virksomheden øge omsætningen, men det kræver, at de bliver håndteret korrekt og mest optimalt. Det gør det også lettere for at få en indsigt i den næstkommende kunderejse, der skal øge kvaliteten af salget, da det kan målrettes på baggrund af adfærd, tid m.m.

Informationerne om de forskellige leads kan bruges til at målrette virksomhedens online markedsføring. Det er muligt at sende skræddersyede tilbud ud til kundeemnerne, så de bliver konverteret til en kunde.

Samtidig er det også en effektiv måde at skabe opmærksomhed omkring virksomheden på blandt personer, der viser interesse, men måske mangler den sidste overtalelse til at handle med virksomheden.

Hvordan skaber vi leads?

Som nævnt ovenfor er der forskellige måder, hvorpå der kan genereres leads og indsamles data om dem. Hos os er det essentielt, at vi genererer leads, som rent faktisk er relevante for din virksomhed, og som har stort potentiale for at blive en kunde.

Vi gennemgår din hjemmeside og foreslår eventuelle ændringer, så vi er sikre på, at den er optimeret til leadgenerering. Det kan være små ting, der gør forskellen på siden. Som eksempelvis at en kontaktformular er simpel, billeder, relevante undersider, praktisk information på produktsider, leveringstider m.m.

Sporing er et af de vigtigste værktøjer for os, når vi skal generere leads, fordi det giver os muligheden for at indsamle relevant data.

Det er vigtigt, at det er et stabilt fundament, som vi bygger din online markedsføring på. Vi skaber nemlig trafik ind på din hjemmeside eller webshop. Derfor er det vigtigt, at siden tager brugeren i hånden og viser vejen til netop dét, der søges efter. Det kan eksempelvis være en landing page med relevant information, billeder, kontaktformularer osv.

Samtidig producerer vi det indhold, det kræver, for at din virksomheds hjemmeside rangerer højt i søgemaskinerne. Som eksempelvis på Googles organiske søgeresultater, samt på annonceringen både på Google og Facebook.

Vi bruger data – ikke mavefornemmelser

For at skabe relevante leads, er det altafgørende, at vi ved, hvem det er, vi skal målrette vores markedsføring til.

Vores mangeårige erfaring har lært os, selvom vi nogle gange tror, vi har det hele i hovedet, så er dataen uundværlig. Den muliggør, at vi sort på hvidt kan se, hvad der virker, og hvad der ikke gør. På den baggrund kan vi løbende optimere og tilpasse markedsføringen, så du vil opleve, at du får flere relevante leads.