Del på:

Bliv klogere på WordPress CMS

Læs om:

  • Hvad er WordPress CMS?
  • Hvorfor bruge WordPress CMS?
  • Derfor er WordPress vores foretrukne CMS-system.

Hvad er WordPress CMS?

WordPress er verdens mest populære Content Management System (CMS), der i 2003 blev lanceret som en blogging-platform. Det er ikke længere et system, som kun bruges af bloggere, da det i dag er et CMS-system, der bruges til at udvikle hjemmesider.

Det er et gratis open source-system, som sikrer, at alle har adgang til den fulde kildekode, og dermed kan rette og optimere, når en ny hjemmeside udvikles. Derudover er det som udgangspunkt et brugervenligt og simpelt system, hvor der også er mulighed for at udvikle mere avancerede løsninger. WordPress er udviklet med PHP, MySQL og javascript, og det supporteres i mere end 100 lande.

4 hurtige facts om WordPress CMS:

  • WordPress blev lanceret i 2003.
  • 30% af internettet bruger WordPress.
  • Det er et 100% Open Source-system.
  • 60 millioner har downloadet WordPress.

Hvorfor bruge WordPress?

WordPress er system med stor brugervenlighed, hvor det er muligt at udvikle simple eller mere avancerede løsninger. Brugerinterfacet er intuitivt med stor fleksibilitet, som sikrer, at det kan bruges til at udvikle stort set alle typer af hjemmesider. Kontrolpanelet gør det muligt at redigere, opdatere, optimere og tilføje eksempelvis nye funktioner til hjemmesiden.

WordPress har mere end 10.000 temaer, som kan bruges i designet, alt efter hvilken designskabelon der er den mest optimale. Finder vi ikke en designskabelon, som dækker kundens behov, udvikler vi selv et skræddersyet tema til den pågældende løsning.

Samtidig har det et stort plugin-bibliotek med over 15.000 plugins, hvor langt de fleste er gratis, men for at levere løsninger, som virker, udvikler vi plugins til kundens løsning, hvis det er nødvendigt. De mange plugins gør det muligt at lave eksempelvis funktionsudvidelser, søgemaskineoptimeringer og som udgangspunkt alt andet.

Derfor er WordPress vores foretrukne CMS-system

Vi udvikler alle vores kunders hjemmesider i Wordpress CMS, hvilket er garantien for, at løsningen bliver den mest optimale. Det er et brugervenligt system, som er nemt at bruge  og kræver ikke meget teknisk erfaring. Når hjemmesiden er færdigudviklet, har du mulighed for selv at administrere den – du kan blandt andet tilføje nye sider, redigere sider, oprette produkter og meget mere. Derudover er WordPress udviklet i et responsivt design, hvilket betyder, at du kan administrere din hjemmeside via din mobil, tablet m.m.

WordPress giver os, som webbureau, derudover muligheden for at udvikle e-handelsløsninger, som sker via WooCommerce. WooCommerce er et webshop-plugin til WordPress, hvor du, som bruger, har mulighed for at sælge fysiske produkter eller download-produkter direkte fra din WordPress-hjemmeside. Dette skaber stor bekvemmelighed blandt vores kunder, da de på den måde kan styre deres e-handel direkte fra WordPress-hjemmesiden og derfor slipper for at have flere sider kørende på én gang.

Vi udvikler blandt andet e-handelsløsninger i form af webshop, bookingplatforme m.m.