Del på:

Frontend udvikler (WordPress)

Kan du noget inden for WordPress udvikling, som de andre ikke kan? Så søg stillingen hos os og bliv en del af en virksomhed med fokus på e-handel, booking og markedsføring.

Du vil blive en del af et team, som arbejder med:

  • WordPress,
  • WooCommerce,
  • Bookingsystemer,
  • Ordrestyring,
  • CRM,
  • Opkaldssporing og dokumentation,
  • E-mail marketing

Opgaverne kræver, at du tænker ud af boksen og ikke ser forhindringer eller problemer. Vi har meget fokus på, at tingene bliver udviklet med fremtiden og kundens forretning i fokus. Du vil opleve en arbejdsdag med forskellige og varierende opgaver inden for udvikling.

Baggrund:

  • Du er vild med WordPress. Alle vores cases er udviklet og vil med stor sandsynlighed blive ved med at være udviklet i WordPress.
  • Du elsker at få ansvar og dribler gerne med bolden hele vejen.
  • Du skriver og taler flydende dansk.
  • Du kan arbejde med en kreativ proces på en struktureret måde.
  • Flere års erfaring med WordPress, HTML, CSS, PHP, Javascript, Github og andre lignende teknologier.

Vi forventer, at du har en naturlig interesse for webudvikling, design og teknologi, så dit arbejde hele tiden fornyer sig. Den digitale verden er konstant i udvikling, og du skal være den første til at vide det, når der sker noget nyt. Din nysgerrighed inden for udvikling skal drive dig til at prøve forskellige ting af. Du skal bidrage med viden og nye ideer, så virksomheden konstant bevæger sig fremad.

Dit arbejde er både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer. Du vil få ansvar og det er essentielt, at du kan tænke selv samt hurtigt at omstille dig til de opgaver, som kommer løbende gennem dagen.

Vi kan tilbyde:

  • Tæt samarbejde med andre kollegaer,
  • ungt, inspirerende og kreativt åbent kontormiljø,
  • indflydelse på vores eksisterende og kommende udviklingsmiljøer,
  • ambitiøse og højtuddannede kolleger med en passion for at skabe ekstraordinære kreative løsninger.

Vi elsker:

  • Visual alignment,
  • struktureret proces,
  • data-drevet design,
  • best-practice,
  • nye designstile,
  • øje for detaljer.

Vi gør meget ud af at rekruttere blandt de dygtigste i klassen. Vores modus er resultater, brugeroplevelser, kvalitet og eksekveringshastighed, så det er vigtigt, at du både evner og har lyst til at udvise initiativ og tage ansvar for næste niveau.

Er du interesseret?

Send e-mail til Andreas Seierup på
andreas@laybackcph.dk
eller ring på
+45 81 40 80 82
(kan kun modtage opkald)

Vi har ikke en ansøgningsfrist, da vi ansætter den rigtige efter samtale.


Udgivet af Layback ApS