Del på:

Layback fortsætter som sponsor i Rungsted Seier Capital

Vi ser mange muligheder i Rungsted Seier Capital Partnernetværk, hvorfor vi har valgt at fortsætte som sponsor. Det er et stærkt udgangspunkt, når vi ønsker at møde nye forretningsforbindelser, som på sigt kan ende i et samarbejde. Samtidig giver det mening for os og vores virksomhed at positionere os selv i netværket, og vi har mulighed for at holde os opdateret på, hvad der rører sig i de forskellige brancher.

“Vi har valgt at fortsætte i Rungsted Seier Capital Partnernetværk, fordi fokus er på forretning og networking. Det er et fællesskab, som er langt mere end kaffemøder og en hyggesnak, hvorfor det giver mening for os at fortsætte som partner,” siger Martin Lindberg, direktør hos Layback.

Forretning er det bærende element i Partnernetværket, men ofte bliver det kombineret med unikke og spændende oplevelser. Martin Lindberg fortsætter, “De forskellige arrangementer, vi bliver inviteret til, skaber rammerne for, at vi kan opbygge tætte relationer til fremtidige samarbejdspartnere eller kunder. Det er en oplagt mulighed at lære hinanden at kende på i mere fornøjelses-baserede sammenhænge.”

Et bredt netværk med muligheder

Siden 2014 har vi været en del af Rungsted Seier Capital Partnernetværk. I netværket er der fokus på både forretning og fornøjelse, hvilket vi ser som et positivt miks, når det handler om at skabe et professionelt netværk og nye forretningsforbindelser.

Vi er blevet en del af et stærkt, professionelt fællesskab på tværs af brancher, hvor vi deltager i netværksmøder med de andre virksomheder. Samtidig får vi også forskellige oplevelser, som eksempelvis invitation til alle Rungsteds hjemmekampe i Saxo Bank Arena i Hørsholm, hvor vi har muligheden for at invitere medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere eller andre interessenter med.

Det er et Partnernetværk med mange muligheder for virksomheder på tværs af brancher. Vi fortsætter som stolte sponsorer og glæder os til flere relevante og værdifulde netværksmøder.


Udgivet af Andreas Seierup