Del på:

SCRUM marketing – online markedsføring som det bør være

Vi har alle ofte en tendens til at være perfektionistiske omkring det vi laver og det betyder at vi er aaaaalt for lang tid om at komme igang med f.eks. vores markedsføring eller vores hjemmeside.

Selvfølgelig skal du være færdig med din nye hjemmeside – men du kan sagtens gå i luften med en side, som kun har halvdelen af det indhold du havde tænkt dig, da du i første omgang planlagde projektet. Resten af indholdet kan du løbende tilføre siden, hvilket også vil give dig mulighed for at få opdateret siden løbende og dermed gøre den attraktiv for både dine besøgende og søgemaskinerne (det der hedder søgemaskineoptimering).

Det er ikke alt der kan planlægges

Når du skal planlægge din markedsføring er det ikke altid den bedste idé at lægge en komplet plan og følge den til punkt og prikke. Min oplevelse er, at markedsføring ofte er lidt som at arbejde med softwareudvikling ud fra Scrum metoden.

Jeg fik selv følgende forklaring på Scrum for noget tid siden:

Scrum kan sammelignes lidt med at skulle sejle tværs over Atlanten. Når vi sejler ud fra f.eks. Spaniens kyst, ved vi at vi skal ramme USA – det vil sige, at målet er bestemt.

I løbet af vores sejlads vil vi skiftevis være på bølgens top (hvor vi kan se kursen) og nede mellem to bølger (hvor vi ikke kan se kursen). Hver gang vi er på toppen af en bølge, sikrer vi at vi er på rette vej. Hvis vi kan se at vi er kommet en smule ud af kurs, kan vi rette op inden vi atter sejle ned af den næste bølge.

Jeg håber at eksemplet giver mening 🙂

Overfører vi det til markedsføring, vil det betyde at vi fra start har sat os et mål – f.eks. at vi vil have størstedelen af vores kunder ind via hjemmesiden. For at nå til dette mål, vil der være en masse aktiviteter vi skal udføre:

  • hjemmesiden skal udarbejdes
  • trafikken skal skabes
  • email markedsføring skal opsættes
  • vores facebookside skal opsættes (og vedligeholdes!)
  • vi skal skaffe links fra andre interessante side
  • osv…

Men det er ikke sikkert at vi kommer i mål blot ved at udføre ovenstående aktiviteter i den nævnte rækkefølge. Måske viser der sig nye muligheder undervejs? Måske giver én af aktiviteterne ikke det forventede resultat? Måske giver en af aktiviteterne et bedre resultat end forventet?

Du bliver derfor nød til at korrigere “kursen” hele tiden, for at sikre at du er på vej mod det mål du har opsat.

Sådan gør vi

Når vi hjælper vores kunder med deres markedsføring gør vi følgende:

  1. Vi starter med at fastlægge målet (f.eks. 1-2 år ude i horisonten)
  2. Vi opsætter nogle milepæle frem mod målet (f.eks. lidt ligesom jeg netop gjorde herover)
  3. Vi udarbejder en tre måneders plan
  4. Vi udarbejder en månedsplan (denne er meget mere detaljeret end punkt 3!)
  5. Vi udfører handlingerne
  6. Vi måler effekten
  7. Vi evaluerer resultatet af sidste måneds aktiviteter og kigger endnu tre måneder frem – er vi på vej mod målet?

På denne måde sikrer vi hele tiden at vi har kurs mod det opsatte mål.

Vi har kunder som fra start har en klar forventning om, hvad der skal laves, men som ender med at blive meget overrasket over, hvordan det rent faktisk ændrer sig undervejs.

Du skal bare igang!

Det er egentlig simpelt nok – se at komme igang og arbejd med din online markedsføring… sørg blot for at du hele tiden korrigerer, så du har kurs mod målet!
Målet kan dog hurtigt ændrer sig, men dét må vi tage i et andet blogindlæg en anden gang 🙂

God fornøjelse!


Udgivet af Layback ApS