Del på:

SEM og SEO – hvorfor er det vigtigt?

Du er sikkert stødt på de to forkortelser mange gange, når du har søgt efter måder at promovere din website. Begge begreber er meget oppe i tiden og hot topics når det kommer til digital markedsføring. Men hvad er forskellen på SEM og SEO, og hvad indebærer de to forkortelser?

Der er faktisk ingen forskel på SEM og SEO. Det er ikke to forskellige ting. SEO – Search Engine Optimization – er en del af SEM – Search Engine Marketing. Begge begreber relaterer sig til de regelsæt, der vedrører markedsføring af din website via søgemaskiner (f.eks. Google, Yahoo, Bing mv). I det følgende vil vi gennemgå de to begreber og hvilken rolle SEO spiller for SEM.

Hvad er SEO?

Når du udfører en søgning på f.eks. Google, bestemmes rækkefølgen af links på resultatsiden på komplekse algoritmer, som Google konstant udvikler på for at kunne præsentere brugeren for de mest relevante søgeresultater.

Forkortelsen SEO står for Search Engine Optimization – søgemaskineoptimering. SEO er en fællesbetegnelse for en række tiltag, der kan gøre din website mere søgbar og dermed forbedre dens placering på søgemaskinernes resultatsider ved relevante søgninger. En stor del af SEO er at indkredse, hvad der konstituerer relevante søgninger, for netop at få din side vist på de rigtige resultatsider.

Hvorfor er SEO vigtigt?

SEO er i disse dage, med den skarpe konkurrence og det meget store antal websites på www, vigtigere end nogensinde. Søgemaskiner præsenterer hver dag millioner af brugeres som leder efter svar på spørgsmål, produkter, services, eller løsninger på deres problemer. God SEO kan hjælpe din virksomhed til at være blandt de, der er først i rækken på relevante søgninger.

Størstedelen af søgemaskinernes brugere vælger blandt top 5 i søgeresultaterne på resultatsiden. Brugerne stoler på, at søgemaskinerne viser dem det mest relevante og brugbare indhold øverst, så du ønsker selvfølgelig at ligge så højt som muligt på resultatsiden for relevante søgetermer.

SEO er også en fordel i forhold til de sociale medier og den promotion, der foregår via disse (Facebook, Twitter, Google+ og andre). En bruger, der finder din website via en søgemaskine, er mere tilbøjelig til at dele den på de sociale medier end en bruger, som er kommet direkte ind på din site.

En ekstra bonus ved at investere i god SEO er, at har du først opnået en god placering og en høj click-through rate på f.eks. en landing page, falder Googles belønning også prompte med en højere quality score og en bedre placering – og så ruller Domino-effekten!

Brug SEO rigtigt

Ligeledes er det vigtigt at have en forståelse af hvad SEO er, før man giver sig i kast med at implementere det for sin side.

Der eksisterer et vist generelt regelsæt for god SEO, som, hvis man følger dem, kan forbedre rankings og placering af din website betydeligt. Nogle af grundreglerne har vi allerede gennemgået, og det er samtidig essentielt at slå fast, at noget af det allervigtigste er at holde sig opdateret på de nyeste teknologier og metoder. SEO er ikke en engangsforeteelse, ligesom din website ikke er et varigt forbrugsgode.

Ved at være obs på SEO og således jævnligt opdatere din website, sikrer du samtidig, at din website er brugervenlig, hurtig og lettere at navigere rundt på. En investering i god SEO er altså win-win.

On-site SEO og Off-site SEO

Som tidligere nævnt er SEO ikke en statisk proces, men snarere en struktur af internt forbundne processer, som hænger sammen og påvirker hverandre. Meget groft sagt kan grundlæggende SEO brydes ned to til grundbestanddele: On-site SEO og Off-site SEO.

Grundreglerne for On-site SEO er vigtige at have på plads. De drejer sig i al sin enkelthed om simple småændringer, du kan udføre på din website for at øge dens synlighed og søgbarhed, samtidig med at du forbedrer brugervenligheden og får dit budskab til at trænge kraftigere igennem. Disse ændringer vedrører sidens indhold, struktur og overordnede kommunikation af målsætning. Hvis du har disse faktorer in mente, er du allerede kommet et meget langt stykke hen ad vejen mod at få søgemaskinerne til at stole på din website og belønne den med en højere placering.

Off-site SEO er en mere kompleks størrelse, som omhandler al den promotion, du kan foretage for din website udenom selve websiten, og som også kan hjælpe dig til en bedre placering i søgeresultaterne.

En vigtig del af Off-site SEO er link building. Det kan lyde somom det bare er relevant at få smidt en masse links på forskellige sider, men heller ikke på dét punkt skal man undervurdere Google – dens algoritmer er smartere end som så. Forgangne tiders link farms – sider med links, som man som website ejer kunne købe sig ind på – er for længst en saga blott. Google kigger ikke kun på antallet af tilfældige links rundtomkring, den kigger også på relevansen af de sider, der linkes til din website fra: Er det troværdige sider, der i sig selv har en høj ranking, eller er det betalte links hos en link farm eller lignende? I sidste tilfælde kan din websites ranking faktisk påvirkes negativt. Det er Googles straf.

Det eneste, du selv rigtig kan gøre i denne forbindelse, er at skabe godt, relevant indhold på din website. Det nytter intet at forsøge at implementere en SEO-strategi, hvis indholdet ikke er i orden, og brugeroplevelsen er ringe. Og linkbuilding er sandsynligvis ikke noget, du selv har lyst til at give dig i kast med. Hvis du selv går igang med at bygge links via f.eks. en link farm, vil du sandsynligvis se din side stige i graderne på resultatsiderne for derefter at synke til bunds, når Google har været ude med riven.

Et professionelt bureau vil kunne hjælpe dig med linkbuilding, fordi de har kontakt til netværk af bloggers og andre medier, som vil kunne bygge troværdige backlinks.

Hvad er SEM?

Search Engine Marketing – SEM – er selve den del af en overordnet markedsføringsstrategi, som gennemføres med henblik på at opnå højere synlighed og bedre placering på søgemaskinernes resultatsider – enten ved gratis (organisk) trafik (som evt kan opnås via SEO) eller betalt trafik (f.eks. Google AdWords).

Vi har jo allerede gennemgået SEO, som er en vigtig del af en SEM-strategi, så nu er turen kommet til betalt annoncering. I al sin enkelthed går betalt annoncering ud på at købe sig plads på resultatsiderne, så din website faktisk klemmer sig ind foran de organiske søgeresultater.

Google AdWords er den mest kendte og anvendte aktør på markedet for betalt søgemaskineannoncering. Uanset hvor højt din website rangerer i de organiske søgeresultater, fordi du har lavet fantastisk SEO på den, vil konkurrentens website altid snige sig foran i Googles søgereultater, hvis han har betalt for det. Google er, som de fleste større virksomheder, til fals for ussel mammon.

Hvorfor er SEM vigtigt?

Det kan være en kæmpe fordel for dig, som tilbyder en bestemt vare eller service, at benytte betalt annoncering som f.eks. Google AdWords, af den simple grund at du kan målrette din annoncering og ad den vej opnå flere konverteringer. Så når en potentiel kunde er på Google for at opsøge lige præcis de ydelser, du tilbyder, har du større sandsynlighed for at fange dem ind via en relevant annonce og en fornuftig landing page, end hvis linket i søgemaskinen peger på din generelle website.

Hos Layback kan vi hjælpe dig med at indkredse de helt rigtige keywords og søgetermer til din Google AdWords kampagne – Ring til os på 81 40 80 80 eller skriv på info@laybackcph.dk og hør mere!


Udgivet af Layback ApS